Er der penge i Danmarks fattigste?

Hvis pengene pludselig bliver knappe, børnene skal ha mad og huslejen skal betales, så er gode råd dyre. Bogstaveligt talt. Danskere på kontanthjælp falder i stigende grad for hurtige løsninger med uoverskuelige konsekvenser. Og det ser ud til at der kan tjenes penge her. Mange penge.

David mod Goliath

”Rækker kontanthjælpen ikke? Få luft med kviklån”. Sådan formuleres det på hjemmesiden www.kvickkån-på-kontanthjælp.laanpengeidag.dk, der ja, rigtigt gættet, reklamerer for kvick-lån for folk på kontanthjælp. Her beskrives det, hvordan kvick-lån kan skabe det fornødne luft i budgettet, der er behov for, for at kunne betale de faste udgifter når man er på kontakthjælp. Produktet, der reklameres for, er altså direkte målrettet Danmarks fattigste og der er her tale om et veludformet produkt, der fremstår særdeles billigt, men på ingen måde er det. Selv de klassiske og overordentligt dyre kviklån hos eksempelvis Leasy og expressbank kommer sjældent over 30% ÅOP. Men her er koster det op mod 740%.

Helt teknisk fungerer ”tilbuddet” hos den pågældende bank, VIVUS, ved at der først lånes 4000kr omkostningsfrit i 30 dage, hvorefter det fulde beløb skal betales tilbage. På den måde kan VIVUS tillade sig at skrive at ÅOP er 0%. Fælden klapper når lånet skal forlænges – for det skal det jo… Lånet koster nu et gebyr, der ikke offentliggøres præcist da det afhænger af den samlede gældspost, men som ligger på omkring 1300kr. Og så har man opnået endnu en 30 dages forlængelse. Sidder du på en kontanthjælp så bliver det svært at finde hvad der svarer til en halv månedsløn. Og snebolden ruller.

Der er her tale om en forretningsmodel tilrettelagt af eksperter til at udnytte økonomisk pressede mennesker. Det er altså David mod Goliath, bare med et mindre overraskende resultat.

Man ligger som man har redt

Før kemikaze-liberalisterne kommer med deres tunnelsynsbefængte argumenter om ”frie” markedskræfter, bør vi spørge os selv, om vi foretrækker et samfund, hvor der kan tjenes penge på de økonomisk svagestes desperation? Hvor de private lånevirksomheder kan sørge for at de fattigste i Danmark bliver betydeligt fattigere samtidigt med at de fastlåses i deres situation. Man ved fra diverse undersøgelser, blandt andet fra Rådet for socialt udsatte og Den sociale Retshjælp, at gæld fastholder mennesker i deres sociale situation. Kontanthjælpsmodtagere med gæld har sværere ved at komme ud af deres offentlige forsørgelse og koster således samfundet flere penge.

Regningen for lånevirksomhedernes stopper altså ikke kun hos de desperate mennesker der træffer dårlige valg, men ender faktisk hos skatteborgene.

Min påstand er at der er tale om en grov udnyttelse af fattige danskere udført af dybt kompetente og professionelle firmaer. En udnyttelse der belaster allerede pressede mennesker og som endegyldigt sender en regning til skatteyderne.

Balancen mellem økonomisk frihed og regulering

Flosklen ”frihed under ansvar” kan man som samfund leve efter, hvis man er villig til at holde folk til ansvar, når de misbruger deres frihed. Når det kommer til lånevirksomhedernes anvendelse af denne frihed, så er der i den grad tale om et misbrug. Når friheden bruges til at tjene penge på bekostning af Danmarks fattigste er dette ikke acceptabelt. Og siden denne branche åbenbart ikke har formået at regulere sig selv, bliver samfundet og det politiske niveau nødt til at gøre det. Der har tidligere været anbefalinger fra analyser, politikere og forskere om at indføre et loft over ÅOP på lån. Sverige indførte det eksempelvis i 2011 på det ovennævnte grundlag. Derfor undrer mig at vi ikke har handlet på dette, da det vidensgrundlag denne artikel bygger på er tilgængeligt! Som folketingskandidat for Radikale Venstre er det en af de ting, jeg vil handle på hvis jeg bliver valgt i det nært forestående valg.

Løsning

Og løsningen for mig er, at vi som minimum Indfører et loft over ÅOP, som man netop har gjort det i Sverige. Det vil beskytte de borgere der mindst kan tåle at lave fejl. Det vil betyde at hvis man som kontanthjælpsmodtager tager et dumt lån, så bliver man ikke nødvendigvis knust økonomisk, med alle de omkostninger det fører med sig. Og så mener jeg desuden, at vi bør se på mulighederne for i det hele taget af forbyde denne låntype. Hvad mener du?

Reklamer

3 comments

  1. Hej Sophie

    Jeg skriver da jeg er direktør i det firma der ejer låneproduktet VIVUS.DK. Du har misforstået vores produkt i en sådan grad, at jeg er nødt til at kommentere. Det er lidt en lang smøre, men håber at du kan hænge i.

    Vores produkt er et kortfristet låneproduktet. Alternativet er fx finansielle produkter som kassekredit, forbrugslån og overtræk. Dog med det in mente, at de fleste af disse produkter har en længere ‘lead-time’ og en uoverskuelig prissætning.
    Det vi oplever er, at mange mennekser søger transparente og fleksible digitale låneprodukter. I forhold til pris skal man sammenholde med de alternativer der er på markedet, fx oprettelse af et forbrugslån, der i mange banker koster ekstremt meget mere end det koster at låne kortfristet hos os.

    Jeg tillader mig at svare på dine påstande herunder:

    1. Kunder forlænger, “og så ruller snebolden”
    – En del kunder vælger at benytte forlængelses-muligheden. Du påstår at dette er fordi at de ikke evner at tilbagebetale, men vi oplever i ligeså høj grad, at det er fordi at de i den pågældende måned ikke er villige til at tilbagebetale: Altså, at de ønsker kreditten lidt længere. Jeg ser ikke noget odiøst i at man betaler ca. 500 kr. for at forlænge en kredit på 3.000 kr. Dette er konkurrencedygtigt, og er en handling kunden selv vælger at foretage (vi trækker ikke noget, eller lægge noget til hovedstolen).

    – Der er altså ikke en snebold der ruller. Man dog altid diskutere prisen på en låneforlængelse, og hos os er denne det samme som at betale lånet tilbage, tage et nyt, og så betale for dét lån. Desuden har vi administration og andre transaktionsomkostninger forbudnet med en forlængelse.

    2. Fastlåser fattige i gæld
    – Vores kredit løber i 30 dage. Vi fastlåser ikke nogle kunder. Du kan betale tilbage, hvornår du ønsker det, selv efter de 14 dages fortrydelseret. Vi ønsker at kunderne får en god oplevelse!

    – Man kan diskutere om et realkreditlån på flere millioner kroner fastlåser folk: Det mener jeg at de gør i højere grad end vores lån på fx 1.000 kr. i 30 dage – som kan indfries hvornår det skulle være. Dog er min oplevelse også, at danskernes låneadfærd er langt mere ansvarlig end eksemplerne fra ‘Luksusfælden’.

    – Kan man ikke betale tilbage ryger man ind i et inkassoforløb. Dette kan sammenlignes med et forløb, som hvis du ikke kan betale din telefonregning, etc. Vi taber samlet set penge på kunder der ikke tilbagebetaler.

    3. Omkring vores ÅOP på 730% – i nogle tilfælde 999.999.999%:
    – Dette er en evig vildledning og myte – og desværre er det ikke vildt let at forklare ej forstå. Men… da ÅOP er et udtryk for en årlig rente får løbetiden en afgørende betydning. Typisk er der udgifter forbundet med at optage et lån og disse udgifter bliver fordelt over løbets lånetid når man beregner ÅOP. Derfor vil et lån med en kort løbetid have en høj ÅOP. ÅOP antager desuden renters rente.
    – Der er altså ingen kunder der betaler de mange hundrede til milliarder % i ÅOP. Dette er en matematisk ‘bug’ da ÅOP ikke kan beregnes på lån under ét års løbetid. Vi har også gennem et par år gjort Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksomme på dette.
    – Læs mere om ÅOP og kortfristede lån i professor Bjarne Astrup Jensens artikel om emnet: http://www.scribd.com/doc/219859939/%C3%85OP-%C3%98konomisk-Set

    Til slut vil jeg sige, at vi arbejder på at gøre låneprodukter i Danmark overskuelige og kundevenlige. Dette har indtil nu været en stor succes, og vi har i øjeblikket en kundetilfredshed på 9,5/10,0. Vi måler også løbende Net Promoter Score, og tilretter vores processer, så kunderne har mest tilfredse med brugen af vores produkt.

    Vi arbejder derudover løbende på at blive mere ansvarlige i vores långivning. Man kan som långiver altid blive bedre til kredivurdere, og vi arbejder sammen med de største udbydere af valid og sikker data som NemID, SKAT, Experian og Debitor Registret for at undgå at låne ud til mennesker der ikke evner at tilbagebetale.

    I forhold til markedsføring, så prøver vi at undgå at skabe ‘aspiration’ i vores annoncer. Vi mener ikke at man får et bedre liv med et lån fra os – eller ved at låne generelt. Vi mener at vi har den bedste låneservice i Danmark til et kortfristet lånebehov, og vi ønsker at fremføre de kvaliteter vores produkt har som differentierer sig fra resten af lånemarkedet.

    I forbindelse med den omtalte internet-annonce, eller hvis du har andre områder omkring lån du gerne vil have belyst, så må du meget gerne skrive mig en e-mail, så at jeg kan uddybe det.

    Mange hilsner

    Jens-Ole Kyhl Klitgaard, Direktør i 4finance Group Danmark (som ejer VIVUS.DK)

    1. Kære Jens-Ole,

      Tak for din kommentar. Dit grundige svar og og din åbne debatform er værdsat.

      Det kan selvfølgelig ikke komme bag på dig, og dem som kender til mine politiske værdier, at jeg nok er en smule uenig i de standpunkter du fremsætter som svar på den originale artikel.
      Grundlæggende er det min holdning, at der opstår et problem når virksomheder kan tjene penge på en måde der gør fattige mennesker fattigere. Jeg har ikke noget imod at folk bruger deres penge som de vil, men problemet opstår, når økonomiske fejltagelser, så som at tage et lån man ikke har råd til, medfører fastholdelse i en socialt problematisk situation. Du skriver i dit svar, at I ikke fastholder nogen da man jo ”bare” kan betale tilbage når man vil og at kreditten kun løber 30 dage. Min pointe er, at låner man 4000kr mens man er på kontanthjælp er det meget svært at finde et beløb svarende til en måneds rådighedsbeløb 30 dage efter til at betale lånet af.

      I artiklen bliver der talt om ”snebolden der ruller” Altså problemet der opstår når man ikke kan betale 4000kr tilbage en måned efter og så er nødt til at låne 4500kr. Og så videre… For en kontanthjælpsmodtager er 4000kr let hele månedens rådighedsbeløb – er man på uddannelseshjælp er det mere end man får udbetalt i alt. Og hvis de ikke kan betale er det enten inkasso eller et nyt lån. Det er det der menes med at snebolden ruller. Og det er netop denne gruppe I låner penge til.

      Det er temmelig betænkeligt at bankerne ikke er villige til at låne penge ud til kontanthjælpsmodtagere og at I målrettet markedsfører jer mod dem. Jeg sætter naturligvis pris på at teksten omhandlende kontanthjælpsmodtagere er blevet ændret efter den første artikel og at der ikke længere reklameres med ”luft i budgettet”. Det er også sympatisk, at I har sat det beløb man kan låne ned til 6000kr for denne gruppe. Spørgsmålet er om disse ændringer er nok?

      Det er så her jeg håber at du kan komme med lidt sparring på de tiltag som jeg som politiker har kig på. Jeg mener at den kreative og velgennemtænkte produktudvikling som har givet dig og din virksomhed succes er prisværdige, men også at der skal være en grænse for hvordan lånevirksomhed kan foregå. I forhold til regulering af kviklån ville jeg foreslå følgende tiltag:

      1: Loft over ÅOP.
      Rente sættes enten som profitmaksimerende eller som faktor for risiko. Man bør ikke have mulighed for at udbyde høj-risiko lån med høj rente, da det er forbrugeren der løber risikoen og samfundet der tager regningen når det går galt. Sverige har indført det med god effekt og jeg ser ingen grund til ikke at kopiere succesen.

      2: Gældssanering på kontanthjælp
      Som det er nu kan man først få gældssanering når man er i arbejde eller på pension. Man kan bryde fastholdelsen ved at starte med gældssaneringen og så komme i arbejde. Argumentet er, at det kan betale sig at give folk øgede muligheder for gældssanering. Igen kan vi sammenligne os med Sverige.

      3: Øget ansvar for kreditor
      Jeg har ingen problemer med lånevirksomheders almindelige virke. Problemet opstår når virksomhedernes profitmaksimering koster samfundet penge – det er jo meningen at jeres talenter skal tilføre samfundet vækst og ikke omvendt.
      Der er evidens for at gældssætning fikserer personer på overførselsindkomster og at det medfører en lang række udgifter ud over naturligvis selve ydelsen. Her så jeg gerne at virksomhederne tog et medansvar for gældssætning af folk på offentlige ydelser, så regningen ikke kun lander hos skatteborgerne. En øget mulighed for gældssanering vil betyde noget, men måske ikke nok. Jeg ville foreslå at låneudbydere, der låner penge til folk på offentlige ydelser må bidrage til de situationer, hvor gældssætningen bliver et samfundsproblem. Låner en kreditor penge ud til folk på overførselsindkomst så vil de under en eventuel gældssanering, blive bedt om at stå for sagsbehandlingsudgifterne, som så må blive taget af den resterende hovedstol.

      Sparring?
      De tre forslag til tiltag er netop dette – forslag. Jeg mener at der er et problem og at det koster samfundet dyrt ikke at gøre noget ved det. Man kunne tale forbud mod kviklån på samme måde som et forbud mod SMS-lån er blevet fremført, men det er muligvis for drastisk. Jeg er på det grundlag meget interesseret i at høre hvad du selv mener om situationen og hvilke løsningsforslag du selv har?
      Kan nogle af de tre forslag implementeres uden at det skader din virksomhed betydeligt og kan der ses en værdi i at samarbejde om etableringen af en regulering, som både beskytter samfundets mest udsatte og opfordrer til social ansvarlighed inden for lånebranchen?

      Med venlig hilsen,
      Sophie Danneris

      1. Hej igen Sophie

        Undskyld det sene svar, dit indlæg er først poppet op på min radarskærm i går. Tusind tak for at du vil gå i dialog omkring emnet.

        Jeg tror at vi er nødt til at spole lidt tilbage: Vi laver en kreditvurdering før vi udsteder et lån. Dette gør alle mine kollegaer fra branchen også. Herefter er jeg nødt til at erkende, at der bliver givet lån til danskere der ikke kan tilbagebetale, men dette er et fåtal – og vi ønsker og arbejder på at minimere dette til 0, hvis muligt. Størstedelen af danskere der låner, er bevidste om hvad de laver, og om de kan betale tilbage. Det er dét vi oplever hos VIVUS.DK.

        Hvis kunderne ikke kan betale 4.000 kr. tilbage låner de ikke 4.500 kr. Vi oplever, at det der så sker, er at vi ringer til kunderne eller omvendt, og at vi i nogle tilfælde så er nødt til at oprette en afdragsordning. Værre er det ikke – vi har en hel afdeling til at bistå kunder der er kommet i betalingsproblemer, og dette mener jeg også er vores ansvar. Jeg kan ikke genkende scenariet med at ’snebolden ruller’.

        At du samtidigt – uden nogen som helst dataindsigt – påstår at vores kunder ikke kan betale deres lån tilbage, forstår jeg ikke? Vores produkter overfører på en smart digital måde, penge til danskere der har brug for lidt ekstra en måned; det kan være den timelønnede der har glemt at registrere timer og derfor ikke får løn i en måne, det kan være en dansker på ferie der har brug for lidt ekstra, eksemplerne er mange. Vi har hørt mange forskellige historier, og jeg forstår måske godt at du ikke kan sætte dig i alle danskeres sted: Det er ikke alle der har velpolstrede opsparinger, og der kan bare være perioder i folks liv hvor vores produkt har et rationelt ’fit’.

        Du skriver herefter at vi låner ud til folk er ikke kan låne i banken. Dette er ikke min oplevelse. Jeg oplever at danskerne bruger os til kortfristet kredit da vi er transparente og digitale omkring samtlige dele af produktet. Her er altså tale om produktsubstitution, ikke ’choice of last resort’.

        I forhold til regulering af kviklån:

        1. ÅOP loft
        • ÅOP er ikke et ’one size fits all’ begreb. For kredit på en løbetid på mere end ét år, er ÅOP en udmærket prisindikator. For kredit med en løbetid på mindre end ét år, er ÅOP misvisende. Jeg henviser igen, til den artikel fra mit første blogindlæg. Derfor giver et ÅOP loft, teknisk set, ingen mening.
        • Sverige har ikke ÅOP loft?
        • Et ÅOP loft vil ikke mindske overgældssætning: Det er ikke renterne som er problemet, men størrelsen på lånet. Altså mulighederne for at optage kæmpe lån (her taler jeg alle typer for lån: Varekredit, boliglån, billån, forbrugslån). Ved et ÅOP-loft risikerer man ligefrem at lånebeløbene vil vokse, så lånefirmaernes profit i kr. per lån kan blive maksimeret.

        2. Gældssanering på kontanthjælp
        • I Sverige har man som udlånsvirksomhed helt andre, fordelagtige inddrivelsesmuligheder, bl.a. lønindehold. De er altså ikke mere lempelige end i Danmark, tværtimod. Jeg ser ikke hvorfor at mulighedere for gældssanering skal øges, det vil blot skabe en mere aggressiv kredit-appetit (da der derved ingen konsekvenser er, for ikke at kunne betale).
        • Det kunne i højere grad være en god mulighed, hvis vi som lånevirksomheder via CPR-registret kunne se om låneansøgerne var kontanthjælpsmodtagere. Dette ville kunne bruges til at øge ansvarligheden i kreditvurderingerne.

        3. Øget ansvar for kreditor
        • Vi har allerede incitament til at øge vores ansvarlighed: Kunder der tilbagebetale er dem vi lever af, og det er dem vi hele tiden prøver at få flere af. Vi er ikke interesserede i danskere der ikke formår at betale. Ved at give os bedre adgang til personlig information, kan vi lave endnu bedre og mere ansvarlige kreditvurderinger.
        • Mange af ’kviklåns-virksomhederne’ er også unge: Her er det værd at nævne, at perfekt kreditvurdering kræver en stor mængde data og empiri. Dette er noget vi som ‘yngre kreditgivere’ med tiden indsamler, og derved vil andelen af dårlige betalere også falde betragteligt. Vi har med VIVUS.DK for eksempel indført en kreditscore i oktober 2014 og også koblet os på Experian KreditStatus (et register hvor vi kan se hvad låneansøgerne har af lån andre steder). Dette har forbedret tilbagebetalingsgraden betragteligt.

        Jeg mener generelt, at der skal kunne trækkes mere ’socialt ansvarlig’ information via CPR-registret i kreditvurderingssituationen, så vi også kan undgå at låne ud til danskere der har psykiske lidelser, som ikke umiddelbart kan ses. Derudover ville det være fint, hvis danskere der lider af en kreditafhængighed frivilligt kunne blive skrevet i et af kreditbureauerne.

        Jeg vil meget gerne give dig en bedre introduktion til lånebranchen generelt, for det kan være nyttigt når du som politiker gerne vil lave lovgivning på området. Du er velkommen til at skrive til mig på jens.klitgaard@4finance.com for nærmere at aftale et møde. Som skrevet ovenfor håber jeg at du er interesseret i at tage en samtale om emnet.

        En finansiel sektor der kan innovere og udvikle produkter ser jeg som en konkurrencefordel for vores samfund. Vi skal passe på med ikke at lovgive os ud af noget, som vi som kreditgivere også har et incitament til at arbejde på at blive bedre til: Selv om vi arbejder i lånevirksomheder som virker meget ’profithungrende’ og ’grådige’, så er vi i bund og grund normale ansvarlige danskere, der blot ønsker at levere nogle produkter og services som danskerne har en god oplevelse med at benytte sig af.

        Mange hilsner
        Jens-Ole Kyhl Klitgaard

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s