Arbejdsmarkedet

Er der penge i Danmarks fattigste?

Hvis pengene pludselig bliver knappe, børnene skal ha mad og huslejen skal betales, så er gode råd dyre. Bogstaveligt talt. Danskere på kontanthjælp falder i stigende grad for hurtige løsninger med uoverskuelige konsekvenser. Og det ser ud til at der kan tjenes penge her. Mange penge.

David mod Goliath

”Rækker kontanthjælpen ikke? Få luft med kviklån”. Sådan formuleres det på hjemmesiden www.kvickkån-på-kontanthjælp.laanpengeidag.dk, der ja, rigtigt gættet, reklamerer for kvick-lån for folk på kontanthjælp. Her beskrives det, hvordan kvick-lån kan skabe det fornødne luft i budgettet, der er behov for, for at kunne betale de faste udgifter når man er på kontakthjælp. Produktet, der reklameres for, er altså direkte målrettet Danmarks fattigste og der er her tale om et veludformet produkt, der fremstår særdeles billigt, men på ingen måde er det. Selv de klassiske og overordentligt dyre kviklån hos eksempelvis Leasy og expressbank kommer sjældent over 30% ÅOP. Men her er koster det op mod 740%.

Helt teknisk fungerer ”tilbuddet” hos den pågældende bank, VIVUS, ved at der først lånes 4000kr omkostningsfrit i 30 dage, hvorefter det fulde beløb skal betales tilbage. På den måde kan VIVUS tillade sig at skrive at ÅOP er 0%. Fælden klapper når lånet skal forlænges – for det skal det jo… Lånet koster nu et gebyr, der ikke offentliggøres præcist da det afhænger af den samlede gældspost, men som ligger på omkring 1300kr. Og så har man opnået endnu en 30 dages forlængelse. Sidder du på en kontanthjælp så bliver det svært at finde hvad der svarer til en halv månedsløn. Og snebolden ruller.

Der er her tale om en forretningsmodel tilrettelagt af eksperter til at udnytte økonomisk pressede mennesker. Det er altså David mod Goliath, bare med et mindre overraskende resultat.

Man ligger som man har redt

Før kemikaze-liberalisterne kommer med deres tunnelsynsbefængte argumenter om ”frie” markedskræfter, bør vi spørge os selv, om vi foretrækker et samfund, hvor der kan tjenes penge på de økonomisk svagestes desperation? Hvor de private lånevirksomheder kan sørge for at de fattigste i Danmark bliver betydeligt fattigere samtidigt med at de fastlåses i deres situation. Man ved fra diverse undersøgelser, blandt andet fra Rådet for socialt udsatte og Den sociale Retshjælp, at gæld fastholder mennesker i deres sociale situation. Kontanthjælpsmodtagere med gæld har sværere ved at komme ud af deres offentlige forsørgelse og koster således samfundet flere penge.

Regningen for lånevirksomhedernes stopper altså ikke kun hos de desperate mennesker der træffer dårlige valg, men ender faktisk hos skatteborgene.

Min påstand er at der er tale om en grov udnyttelse af fattige danskere udført af dybt kompetente og professionelle firmaer. En udnyttelse der belaster allerede pressede mennesker og som endegyldigt sender en regning til skatteyderne.

Balancen mellem økonomisk frihed og regulering

Flosklen ”frihed under ansvar” kan man som samfund leve efter, hvis man er villig til at holde folk til ansvar, når de misbruger deres frihed. Når det kommer til lånevirksomhedernes anvendelse af denne frihed, så er der i den grad tale om et misbrug. Når friheden bruges til at tjene penge på bekostning af Danmarks fattigste er dette ikke acceptabelt. Og siden denne branche åbenbart ikke har formået at regulere sig selv, bliver samfundet og det politiske niveau nødt til at gøre det. Der har tidligere været anbefalinger fra analyser, politikere og forskere om at indføre et loft over ÅOP på lån. Sverige indførte det eksempelvis i 2011 på det ovennævnte grundlag. Derfor undrer mig at vi ikke har handlet på dette, da det vidensgrundlag denne artikel bygger på er tilgængeligt! Som folketingskandidat for Radikale Venstre er det en af de ting, jeg vil handle på hvis jeg bliver valgt i det nært forestående valg.

Løsning

Og løsningen for mig er, at vi som minimum Indfører et loft over ÅOP, som man netop har gjort det i Sverige. Det vil beskytte de borgere der mindst kan tåle at lave fejl. Det vil betyde at hvis man som kontanthjælpsmodtager tager et dumt lån, så bliver man ikke nødvendigvis knust økonomisk, med alle de omkostninger det fører med sig. Og så mener jeg desuden, at vi bør se på mulighederne for i det hele taget af forbyde denne låntype. Hvad mener du?

Kontanthjælpsmodtagere føler sig som et nummer

Af Oliver Breum
Et stigende antal kontanthjælpsmodtagere føler sig forbigået og overhørt, når debatten falder på dem og deres situation.
Af Oliver Sand Breum

Solen bager ind gennem vinduerne i stuen, musikken brager ud af højttalerne og kaffen bliver brygget i køkkenet. Luften i den lille lejlighed i Kolding er tung. En sød duft blandet med tobak. På altanen står der fire krukker med hashplanter. De hjælper Lars Ohrt igennem de hårde dage og får ham til at glemme hverdagens problemer. Lars Ohrt er på kontanthjælp.

Det handler om oplysning og forståelse
I 2013 var der 165.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Mange af dem føler sig overset og udstødt af samfundet. På Facebook mødes de i gruppen ”Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, her er Lars Ohrt medlem. Og efter fem år som kontanthjælpsmodtager har han givet op. Han tror ikke længere på, at systemet kan få ham i gang, og for ham handler det om at få tiden til at gå.

”Jeg tør ikke drømme alt for meget mere, jeg har oplevet for mange skuffelser og nederlag. Så jeg vil ikke planlægge fremtiden, så kan jeg undgå for mange mentale nederlag,” siger Lars Ohrt.

Manglende oplysning om, hvad den enkelte kontanthjælpsmodtager kæmper med, og hvilke udfordringer de møder, har skabt et billede af, at de hverken kan eller vil gøre noget for samfundet.

”Vi skal oplyse mere om, hvad det er for en gruppe, og hvad det er for nogle udfordringer, de reelt har. Jo mere man ved om et område, jo mere sympati får man også for det,” siger Sophie Danneris Jensen, Ph.D.-studerende inden for kontanthjælpsmodtagere og deres vej mod arbejdsmarkedet.

Lars Ohrt er en af de kontanthjælpsmodtagere, som føler, at samfundet og systemet er efter ham. Vreden og afmagten over, at Nationen fra Ekstra Bladet og politikere skriver om hans situation uden at vide noget om den, er enorm.

”Der er mange politikere, der kunne trænge til et halvt år på kontanthjælp. De har ingen indsigt eller føling med, hvordan det er,” siger Lars Ohrt.

Jeg føler mig udenfor
Medier som Ekstra Bladet og deres debatforum Nationen er kendt for at kritisere og lange ud efter kontanthjælpsmodtagere, og det er ikke uden konsekvens.

”Jeg bliver ked af det og føler mig stemplet. Der en hetz fra medierne, hvis ikke man yder noget til samfundet, og folk tænker, at jeg er en nasserøv. Og jeg føler, at jeg er udenfor fællesskabet,” forklarer Lars Ohrt.

Men for Lars Ohrt er det ikke kun medierne, der arbejder imod ham. Han føler også, at Jobcenteret og kontanthjælpssystemet er med til at nedbryde ham.

”Jeg føler mig som et nummer. Jo længere tid, jeg går arbejdsløs, jo mindre tror jeg på mig selv og mine evner. Jeg har opgivet hele systemet.”

Hver anden uge kommer Lars’ to børn og bor hos ham. Selvom de er med til at holde ham oppe, og hans største glæder i livet er sammen med dem, så tærer hans situation også på far-rollen.

”Jeg kan stå op med mine børn inden de skal i skole, og jeg skal ikke stresse ud af døren. Men jeg føler, at jeg ikke slår til som far, og at jeg ikke er det forbillede, jeg burde være. Jeg hører tit om de andre, som tager deres børn i Legoland, det har jeg så bare ikke råd til,” siger Lars Ohrt.

Medierne kan hjælpe
Sophie Danneris Jensens Ph.D.-studie går ud på at finde ud af, hvad der skal til for at få kontanthjælpsmodtagere på arbejdsmarkedet, og deres vej dertil. Hun har i sin egen forskning mødt mange af de problemer, som Lars Ohrt giver udtryk for.

”Det går stødt nedad med troen på én selv, og troen på, at der er nogen, der kan bruge ens kompetencer,” forklarer Sophie Danneris Jensen.

Hun opfordrer til at give et mere nuanceret billede af de problemer, kontanthjælpsmodtagere rent faktisk har. Igennem sit eget projekt har hun lavet en blog, som beskriver forskellige kontanthjælpsmodtagere og deres historie.

”Det handler om at få mere viden på området, for vi ved ikke, hvor komplekse udfordringer, de kæmper med. Medierne skal være bedre til at fortælle den gode historie og vise nuancerne, for man kan sagtens finde en kontanthjælpsmodtager, som er glad for systemet,” siger Sophie Danneris Jensen.

Lars Ohrt er efterhånden blevet ligeglad med systemet, og han har vænnet sig til, at medierne ser ned på ham. For at holde humøret oppe og glemme sine problemer, tegner han og udfolder sig kunstnerisk.

”Jeg kan tegne lidt mere end en tændstikmand, og det, at jeg tegner, giver mig en indre ro og en mental selvrenselse. Jeg lukker mig ude og kan glemme alt om tid og sted. Jeg glemmer, at jeg er på kontanthjælp,” siger Lars Ohrt.