dkpol

Er der penge i Danmarks fattigste?

Hvis pengene pludselig bliver knappe, børnene skal ha mad og huslejen skal betales, så er gode råd dyre. Bogstaveligt talt. Danskere på kontanthjælp falder i stigende grad for hurtige løsninger med uoverskuelige konsekvenser. Og det ser ud til at der kan tjenes penge her. Mange penge.

David mod Goliath

”Rækker kontanthjælpen ikke? Få luft med kviklån”. Sådan formuleres det på hjemmesiden www.kvickkån-på-kontanthjælp.laanpengeidag.dk, der ja, rigtigt gættet, reklamerer for kvick-lån for folk på kontanthjælp. Her beskrives det, hvordan kvick-lån kan skabe det fornødne luft i budgettet, der er behov for, for at kunne betale de faste udgifter når man er på kontakthjælp. Produktet, der reklameres for, er altså direkte målrettet Danmarks fattigste og der er her tale om et veludformet produkt, der fremstår særdeles billigt, men på ingen måde er det. Selv de klassiske og overordentligt dyre kviklån hos eksempelvis Leasy og expressbank kommer sjældent over 30% ÅOP. Men her er koster det op mod 740%.

Helt teknisk fungerer ”tilbuddet” hos den pågældende bank, VIVUS, ved at der først lånes 4000kr omkostningsfrit i 30 dage, hvorefter det fulde beløb skal betales tilbage. På den måde kan VIVUS tillade sig at skrive at ÅOP er 0%. Fælden klapper når lånet skal forlænges – for det skal det jo… Lånet koster nu et gebyr, der ikke offentliggøres præcist da det afhænger af den samlede gældspost, men som ligger på omkring 1300kr. Og så har man opnået endnu en 30 dages forlængelse. Sidder du på en kontanthjælp så bliver det svært at finde hvad der svarer til en halv månedsløn. Og snebolden ruller.

Der er her tale om en forretningsmodel tilrettelagt af eksperter til at udnytte økonomisk pressede mennesker. Det er altså David mod Goliath, bare med et mindre overraskende resultat.

Man ligger som man har redt

Før kemikaze-liberalisterne kommer med deres tunnelsynsbefængte argumenter om ”frie” markedskræfter, bør vi spørge os selv, om vi foretrækker et samfund, hvor der kan tjenes penge på de økonomisk svagestes desperation? Hvor de private lånevirksomheder kan sørge for at de fattigste i Danmark bliver betydeligt fattigere samtidigt med at de fastlåses i deres situation. Man ved fra diverse undersøgelser, blandt andet fra Rådet for socialt udsatte og Den sociale Retshjælp, at gæld fastholder mennesker i deres sociale situation. Kontanthjælpsmodtagere med gæld har sværere ved at komme ud af deres offentlige forsørgelse og koster således samfundet flere penge.

Regningen for lånevirksomhedernes stopper altså ikke kun hos de desperate mennesker der træffer dårlige valg, men ender faktisk hos skatteborgene.

Min påstand er at der er tale om en grov udnyttelse af fattige danskere udført af dybt kompetente og professionelle firmaer. En udnyttelse der belaster allerede pressede mennesker og som endegyldigt sender en regning til skatteyderne.

Balancen mellem økonomisk frihed og regulering

Flosklen ”frihed under ansvar” kan man som samfund leve efter, hvis man er villig til at holde folk til ansvar, når de misbruger deres frihed. Når det kommer til lånevirksomhedernes anvendelse af denne frihed, så er der i den grad tale om et misbrug. Når friheden bruges til at tjene penge på bekostning af Danmarks fattigste er dette ikke acceptabelt. Og siden denne branche åbenbart ikke har formået at regulere sig selv, bliver samfundet og det politiske niveau nødt til at gøre det. Der har tidligere været anbefalinger fra analyser, politikere og forskere om at indføre et loft over ÅOP på lån. Sverige indførte det eksempelvis i 2011 på det ovennævnte grundlag. Derfor undrer mig at vi ikke har handlet på dette, da det vidensgrundlag denne artikel bygger på er tilgængeligt! Som folketingskandidat for Radikale Venstre er det en af de ting, jeg vil handle på hvis jeg bliver valgt i det nært forestående valg.

Løsning

Og løsningen for mig er, at vi som minimum Indfører et loft over ÅOP, som man netop har gjort det i Sverige. Det vil beskytte de borgere der mindst kan tåle at lave fejl. Det vil betyde at hvis man som kontanthjælpsmodtager tager et dumt lån, så bliver man ikke nødvendigvis knust økonomisk, med alle de omkostninger det fører med sig. Og så mener jeg desuden, at vi bør se på mulighederne for i det hele taget af forbyde denne låntype. Hvad mener du?

Reklamer

Skal det være slut med et kreativt iværksættermiljø på Amager?

I sidste uge blev det officielt, at Prags Boulevard 43 er solgt. I stedet for et kreativt åndehul, der har dannet base for kunstnere og ildsjæle, skal adressen fremover huse flyttekasser i et lagerhotel. Vi her på Amager må stille os selv spørgsmålet, om vi er parate til at miste Københavns mest kreative iværksættermiljø. Jeg er i hvert fald ikke!

Siden 2010 har PB43 lånt den tidligere lakfabrik med fire store bygninger af det hollandske firma Akzo Nobel. PB43 har de sidste fire år været samlingspunkt for nystartede iværksættere, projekt- og eventmagere samt kunstnere, der har afprøvet idéer, udviklet forretning og afholdt utallige åbne arrangementer. Unge, ældre og børnefamilier har brugt stedet som ’helle’ og inspiration. Men det er slut nu. Grunden er solgt, i 2015 rykker bulldozerne ind og et lagerhotel skyder op.

Det burde være synligt for enhver, og er det da i hvert fald for mig, at dette er et kæmpe tab for Amager. Fra at være et inspirerende, livligt og åbent miljø kan vi nu se frem til et dødt område, hvor den eneste aktivitet er, når folk kommer forbi med trailer eller i varevogn for at læsse deres gamle sofaer og flyttekasser af. Det kan vi ikke være tilfredse med.

Vi går ikke bare glip af et kreativt og bæredygtigt iværksættermiljø med liv og spændende events i vores nærmiljø. Vi går også glip af muligheden for at understøtte skabelsen af en stærkere dansk iværksætterkultur. Det er et faktum, at Danmark skaber for få langtidsholdbare nye virksomheder – flere undersøgelser viser, at iværksætterkulturen her i landet halter efter. Og i lyset af, at vi fortsat mangler arbejdspladser herhjemme, så er det et stort tab, at PB43, nu glider ud af hænderne på os her på Amager.

Men vi skal ikke bare trække på skuldrene og gøre ingenting. Folkene bag PB43 leder nemlig efter et nyt sted. Og vi har et lokalt ansvar for at hjælpe dem! Som folketingskandidat vil jeg gøre, hvad jeg kan for at sætte politisk spot på sagen.

Fra mig skal der lyde en opfordring til alle jer , der gerne vil fastholde de kreative iværksættere på Amager: PB43 leder efter leje eller køb af en ejendom på omkring 1500-3000m2 til et rimeligt beløb penge, gerne med et større udendørsareal, med plads til de mange projekter og med højt til loftet – både fysisk og billedligt. Hvis du kan hjælpe , så kontakt PB43 på kontakt@pb43.dk

Hjælp mig med at finde et nyt sted til PB43, så vi på Amager også i fremtiden kan nyde godt af at være et kreativt centrum i København.

/Sophie